Banevej 2 Dk - 8453 hornslet tlf: 86 99 56 00 pgu@pgu.dk


Vi er mere værd!

 

En march fra Hornslet til Christiansborg for unge med særlige behov. Marchens tema er de unges ret til en respektfuld og ligeværdig behandling i det danske samfund. Det drejer sig også om deres ret til at lære alt det de kan og dermed få den bedst mulige tilknytning til arbejdsmarkedet. Det drejer sig om at få lov til at bidrage til samfundet.

Igennem en årrække er opbakningen til unge med særlige behov til at komme ind på arbejdsmarkedet blevet kraftigt forringet. Samtidig er mulighederne for at få den nødvendige støtte til at bo selvstændigt blevet kraftigt beskåret. Konsekvenserne er at en meget stor del af medborgerne kommer til at stå uden for fællesskabet uden reelt at have fået muligheden for at være indenfor.

Unge med særlige behov har ikke noget talerør. Det er en gruppe, der er meget lette at holde udenfor mediernes søgelys. Deres situation er ikke interessant for medierne. Der er ingen sensationelle historier i, at unge ligeså stille glider uden for fællesskabet.

Læs meget mere om marchen Vi er mere værd ved at klikke her.