Banevej 2 Dk - 8453 hornslet tlf: 86 99 56 00 pgu@pgu.dk
Kantinen
.
![]() |
![]() |
![]() |
Kantineværkstedet
Det tidligere rådhus i Hornslet rummer også et af PGUs værksteder – nemlig Kantineværkstedet. Her har kantineleder/faglærer, Tina Sørensen, 6 – 8 elever i gang med at gøre klar til dagens spisende gæster alle ugens hverdage. Ca. halvdelen af de 120 personer, som har deres daglige gang på Rådhuset, spiser i kantinen.
Elev i Kantineværkstedet
Arbejdet og oplæring i kantinen tilrettelægges individuelt, således at eleverne bliver indført i alt fra kaffelavning over madlavning til den korrekte måde at vaske op. Alt i et tempo, som tilpasses den enkelte elev. Arbejdet i kantinen er struktureret praktisk undervisning, hvor der holdes en høj standard for de produkter, der serveres for kantinens gæster. Med den individuelle hensynstagende undervisning, sikrer Tina Sørensen succesoplevelser for eleverne alt imens de udvikler sig dag for dag, og kan påtage sig øget ansvar for kantinens produkter. Der stilles realistiske delmål for den enkelte elev. Målene justeres løbende i samråd med lærer, vejleder og eleven selv. Udover madlavning, og alt hvad dertil hører, giver kantineværkstedet også rig lejlighed til arbejde med regning og læsning på en praktisk og relevant måde. Der tilbydes også hygiejne kurser i samarbejde med Tradium i Randers.
Kantinelederens anerkendende pædagogiske tilgang til eleverne får støtte fra medarbejderne på Rådhuset, som ofte roser maden og eleverne. Medarbejderne har givet eleverne julegaver, som tak for den gode forplejning året rundt.
Produkter
Hjemmebag og frisklavet kaffe er faste indslag i morgenmaden. Til frokost får gæsterne valget mellem salatbar, smørrebrød og flere forskellige lune retter. Der sigtes på at lave variereret kost med årstidernes råvarer. Kantinen er også leveringsdygtig i mødeforplejning og forplejning til receptioner og andre specielle begivenheder. Er der tid til det, laver eleverne også syltetøj og småkager som medarbejderne på Rådhuset kan købe med hjem.
Kantinen på Rådhuset i Hornslet har selvfølgelig fået en elite Smiley.
Kantineværkstedets individuelt tilrettelagte uddannelsesforløb tilbydes både som STU-forløb og som forløb under LAB-loven.
![]() |
![]() |
![]() |





